Se mere på

Kontakt os

Se mere på

Kontakt os

Operasalon under åben himmel 1. juli 2021 kl. 18.00

 

Opera Frederiksberg inviterer 1. juli til udendørs salonkoncert med Marie Dreisig, Frederik

Paevatalu Rolin og Jacob Beck.

Opera Frederiksberg er nu efter den lange pause nu klar igen. Det startede med en stor flot

gallakoncert under Frederiksberg Dagene her i juni i samarbejde med OK Den Gule Villa, og 1. juli

gælder det en mere intim oplevelse.

Opera Frederiksberg fortsætter nemlig, hvor vi slap før nedlukningen med en udendørs salonkoncert

i Nikolaj Bøghs have på Arvepinsens Vej 9. Det sker 1. juli kl. 18.

Det er to af de helt store og unge talenter, der overtager scenen, nemlig sopran Marie Dreisig og

baryton Frederik Paevatalu Rolin. En af landets bedste pianister sidder ved klaveret – nemlig lokale

Jacob Beck.

De to sangere har trods deres ungdom allerede stået på en række af de store scener, og på

Frederiksberg har man bl.a. tidligere kunnet opleve Frederik i GuidOperas opsætning af La Boheme

på Frederiksberg Slot. Mens Marie sang under Frederiksberg dagene for to år siden sammen med tre

andre Dreisig’er, nemlig sin mor Elsebeth, moster Inge og fætter Flemming.

Marie Dreisig blev færdig på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium sidste år. Eva Hess

Thaysen var hovedfagslærer og Berit Johansen Tange som repetitør. Hun har også studeret på Royal

College of Music i London, hvor hun bl.a. blev undervist af professor Rosa Mannion.

Flere år i træk har Marie Dreisig optrådt på Copenhagen Opera Festival på Wilhelmsscenen under

Fremtidens stemmer.

Sammen med de andre Dreisig’er har hun også sunget i Lyon og Paris med et skandinavisk

repertoire for fulde huse. I 2015 optrådte de også ved Festival Alta val Nervia i Italien.

 

Frederik Paevatalu Rolin har afsluttet sine studier ved Det kongelige Musikkonservatorium og

studerer nu på Operaakademiet. Han har medvirket i Ravel’s opera les enfant et les Sortileges på

konservatoriet og sunget rollen som Schaunard i La Bohème på Opera Frederiksberg. I sommeren

2013 sang han Baron Douphol i La Traviata, i 2014/15 var han havmanden i Sehesteds Agnete og

Havmanden, solist i Faurés Requiem i Malmø og sang rollen som Fyrst Yamadori i Madame

Butterfly på turné med det Kongelige Teater.

Frederik har flere gange sunget bas-partiet i Fynsk Forår, og i 2015 sang han rollen som Angelotti i

Tosca med GuidOpera. I Opera Akademiets Poppeas Kroning sang han rollen som Liberto. I 2016

optrådte han ved Aalborg Opera Festival, Klassisk Lillesand, Opera på Stranden, guidOpera’s

Rigoletto og i Messias i Malmø. Han har modtaget Leoniè Sonning Musikfonds Stipendium i

foråret.

Jacob Beck akkompagnerer. Han har spillet ved mange koncerter i Opera Frederiksberg og er kendt

som en meget morsom konferencier, der mere fynsk end Morten Korch. Han er uddannet ved

musikkonservatoriet i Odense og har senere studeret i Hannover, New York og Aarhus. Jacob Beck

har de seneste år udmærket sig som instruktør i Polyhymnias forestillinger på Hofteatret, hvor han

har fået meget anerkendelse bl.a. for sin originale opførelse af Grevinde Maritza. I år har han taget

Johann Strauss’ ”En nat i Venedig” under kærlig behandling, og igen opnået stor succes – både hos

anmeldere og publikum. Han er også kendt for sine koncerter på turbåden i Københavns Havn.

 

I forbindelse med koncerten serveres en tapastallerken og et glas skum.

Hele herligheden koster 250 kr. Info om betaling på operafrederiksberg.dk.

Koncerten foregår 1. juli kl. 18 hos Nikolaj Bøgh, Arveprinsensvej 9, 2000 F

Selv om restriktionerne ny er næsten ophævet, og de fleste er vaccineret, vil vi naturligvis sørge for

god afstand mellem tilhørerne og andre fornuftige tiltag.

Forrige

Næste

KONTAKT OS