Opera Frederiksberg og Skt Thomas Kirke inviterer 23. maj kl. 19.30 til Emil Reesens populære operette med en række kunstnere fra Den Kgl Opera
Emils Reesens Farinelli er en dansk operette, der med stor munterhed beskriver sangens og musikkens opmuntrende og helbredende virkning. Den er skrevet i 1941, og er nok tænkt som en tiltrængt afveksling fra 2. verdenskrigs triste hverdag. Den er særdeles frit baseret på den historiske kastratsanger Farinellis liv og forskellige tidligere dramatiseringer. Mange af de iørefaldende melodier er siden blevet folkeeje.
Guido Paevatalu har i samarbejde med titel rolleindehaver Niels Jørgen Riis og kapelmester Leif Greibe bearbejdet Mogens Dams oprindelige tekst til en mere nutidig version med et personligt islæt. Handlingen er et sprudlende drama om bortførsler, statskup, utroskab, rænkespil og sågar den spanske inkvisition – altsammen uden at det nogensinde bliver rigtigt farligt. En forestilling med gennemslagskraft og masser af godt humør!
Medvirkende
Niels Jørgen Riis, Guido Paevatalu, Signe Asmussen, Camilla Illeborg, Julie MeeRa Albertsen, Jasia Julia Nielsen, Emma Oemann, Mogens Gert Hansen, Teit Kanstrup,
Josefine Andersson, Hans Lawaetz, Torleif Steinstø.
Kapelmester: Leif Greibe.
Instruktion og scenografi: Guido Paevatalu.
Det koster kr. 25o per person
Betaling kan ske via Mobilpay 22 66 89 91 eller til
bankkonto Reg 9570 konto 1192 4417.
Husk oplys arrangements dato, navn og antal biletter.
På gensyn