Den 05.maj kl. 19:00
Østerbrogade 132, 4. tv. (elevator) hjørnet af Aarhusgade Østerbrogade 132, 4. sal (elevator)
Den 5. maj kl. 19:00 På Befrielsesaftenen ’Kabaret: Besat – Berlin møder København’ hos Libuse Müller, Østerbrogade 132, 4. sal. Det er en Kabaret om tiden før, under og efter den tyske besættelse af Danmark af og med Mads Elung-Jensen og Dirk Rave 2013.
Billetter købes her på hjemmesiden eller mod kontant hos OK/Kram, Allégade 2. Medlemmer kr. 200, andre kr.225.
Baggrund for Besat – Berlin møder København
I januar 2012 blev jeg af lederen af det tyske forsvarsministeriums katolske militærsjælesorg, Rainer Schnettker, inviteret til at synge ved en Verdensfredsdagsmesse i Kølner Dom. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed med 1500 soldater, katolske gejstlige og honoratiores fra hele Europa.
Da jeg hverken er katolik eller særlig militant indstillet men absolut går ind for verdensfred, overvejede jeg en del, hvad jeg skulle synge ved den lejlighed. Mellem arier og sange af Mozart og Schubert og fra Brittens War Requiem, oversatte jeg til receptionen efter messen sammen med Rainer Schnettker den gamle danske salme ‘Altid frejdig når du går’ til tysk.
Her holdt jeg en lille tale hvor jeg fortalte om salmens betydning for modstandsbevægelsen under besættelsen i Danmark, at den blev sunget på vej mod henrettelser og stadig synges i kirken i dag ved begravelser af gamle modstandskæmpere, sidste vers ‘Kæmp for alt hvad du har kært’ stående. I min studietid sang jeg ved utallige begravelser og var altid meget rørt, når jeg fra min plads oppe ved orgelet så alle de ældgamle mennesker rejse sig stille op.
Jeg fortalte også om min mormor og morfar, som uden ellers at være involveret i modstandskampen i 1943 uden tøven med tre små børn i huset gemte en jødisk familie på loftet, og siden fik hjulpet dem sikkert over sundet til Sverige. Jeg har altid beundret deres spontane mod og har ønsket mig at jeg i en sådan situation ville handle lige som dem, og jeg er rigtig glad for at vi i vor tid ikke er blevet stillet over for den udfordring.
Der var en overvældende stærk reaktion fra de forsamlede efter den lille salme, og det blev klart for mig at den gamle fjende virkelig har bearbejdet den tunge arv fra 2. verdenskrig, og at man i Tyskland naturligvis har været udsat for langt større udfordringer og overgreb end vi i Danmark kan forestille os.
Senere blev jeg i Berlin spurgt, om jeg ville lave en koncert med danske sange, og jeg spurgte, om man mon her overhovedet ville være interesseret i dansk musik. Arrangøren mente at ’etniske’ indslag altid var spændende, og da jeg havde fået blod på tanden med at oversætte, begyndte jeg at gendigte en række af mine yndlingssange, som jeg aldrig havde sunget offentligt før og rigtig gerne ville synge.
Det viste sig at de næsten alle sammen hørte til besættelsestiden, blandt andet ‘Man binder os på mund og hånd’, ‘I dit korte liv’, ‘Så tag mit hjerte’ og ‘Den blå anemone’. Med min gamle gruppe Kopenhagen Kabarett havde jeg i forvejen ofte sunget en tysk oversættelse af ‘Den sidste turist i Europa’ og sammen med min akkompagnatør Dirk Rave lavede jeg koncerten i Berlin i april 2013, blandet med sange fra Berlin.
Undervejs fortalte jeg historier om sangene, og igen var der en stor og ægte begejstring. Det glade nonsens mod nazisme fra ‘Den lille lysegrønne sang’ var et umiddelbart hit; folk der kom fra det gamle DDR sagde om ‘Den sidste turist’, at længselen efter at komme ud faktisk hørte til deres levende fortid. Det virkede også som om især Poul Henningsens sange, der blander den personlige erotiske med den nationale frihed ramte følelser, som ikke havde været muligt at udtrykke i Tyskland før og under 2. verdenskrig.
Dirk Rave stammer fra Holsten og er ligesom jeg meget optaget af historien. Han tog mig med til en temaaften i den slesvig-holstenske repræsentation i Berlin, hvor historikere og politikere debatterede, hvad man kan lære af den dansk-tyske historie.
Der var mange ting der var nye for mig, historien fortælles meget anderledes syd for grænsen. Især blev det fremhævet, hvor vigtigt beskyttelsen af mindretallene på begge sider af grænsen havde været for forsoningen mellem Danmark og Tyskland, og vi besluttede os så for at skrive Besat, eller ”Besessen – Besetzt” som vi kalder den på tysk.
Da jeg selv føler mig godt hjemme i Berlin og arbejder så fint sammen med en tysker, der i øvrigt har lært sig at synge på dansk, var det også vigtigt for os, at beskrivelsen af de store konflikter i Besat har ført til en forsoning og et forbilledligt forhold mellem to gamle stridsmagter.
Derfor, i tråd med de muntre danske sange med en alvorlig baggrund, har holdt vi hele historien let, fortæller også historier og synger musik fra Tyskland og ender med den noget fredeligere musikalske kappestrid fra Eurovisions Melodi Grand Prix. Musikken kender ingen grænser.
I Danmark synger vi alle de danske sange på dansk. Hver gang vi optræder med Besat, i Tyskland og i Danmark, kommer folk og fortæller os deres eller deres families historier, og hvad netop en særlig sang har betydet for dem. Det er vi meget glade for. Altid frejdig når du går lyder i vores tyske oversættelse sådan her.
Immer froh auf Deinem Pfad
Wege Gott nur kennet,
wenn Dein Ziel Dir auch erst naht,
wo die Erde endet.
Fürchte nie des Dunkels Macht,
Sterne leuchten wollen.
Bet’ ein Vaterunser sacht,
du wirst niemals grollen.
Kämpf für alles, was Dir wert,
Stirb auch ohne Zagen.
Dann ist Leben unbeschwert,
Tod kannst leicht ertragen.
Mads Elung-Jensen
