Se mere på

Kontakt os

Se mere på

Kontakt os

Opera Frederiksberg fejrer kulturnatten 15. oktober 2021

Opera Frederiksberg fejrer kulturnatten 15. oktober med tre små koncerter under åben himmel. Her vil man kunne opleve den kongelige sopran Cecilia Hjortsberg synge nogle af de mest elskede arier af bl.a. Puccini, Mozart og Verdi. Hun akkompagneres af Knud Rasmussen på klaver.

Det foregår:
Kl. ca. 17.30:                          Aksel Møllers Have ved Metronomen

Kl. ca. 18.30 og 20.00:             Rådhuskælderen ved Frb. Rådhus

Cecilia Hjortsberg har været fastansat på Det Kgl. Teater fra 2006. Hun er uddannet ved Det Kgl. Svenske Opera-akademi i Stockholm samt ved Opera Studio ved operaen i Göteborg. Studierne er endvidere suppleret med undervisning hos den meget anerkendte svenske baryton Hakan Hagegard, samt den svenske operasangerinde Karin Mang Habashi og den amerikanske tenor Gregory Lamar. På den Kongelige Opera har hun bl.a. medvirket i ”Rusalka”, ”Don Carlos” og Livlægens besøg”. Hun har blandt mange andre engagementer også sunget i ”Carmen” på Opernfestspiele St. Margarethen i Wien

Knud Rasmussen uddannet pianist samt organist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han er fast ansat som organist ved Virum Kirke samt har et omfattende virke som akkompagnatør for operasangere, blandt andet for De Tre Kgl. Sopraner og De Tre Kgl. Tenorer. Desuden er Knud Rasmussen ballet-repetitør og arbejder for balletinstruktørerne Kirsten Simone og Susanne Heering. Endvidere har Knud Rasmussen i en årrække også arbejdet med gospel og var således medstifter af gospelkoret Joyful Noise og er ofte instruktør ved gospelarrangementer. Endelig er han en habil tenor, hvilket man utvivlsomt vil opleve på Kulturnatten.

Koncerterne var ca. 25 min. Og er ganske gratis.

 

Forrige

Næste

KONTAKT OS