Opera Frederiksberg inviterer til romantisk julekoncert torsdag 17. december kl 19.30-21.00
Det sker i Sct. Thomas Kirke på Rolighedsvej, hvor Opera Frederiksberg præsenterer nogle af landets bedste operakunstnere:
Sopran Sofie Kjær Jensen er solist på Den kongelige Opera på Holmen, hvor hun har sunget en lang række store partier, bl.a. Musetta i La Boheme, Papagena i Tryllefløjten og Gilda i Rigoltetto.
Den unge mezzosopran Stina Schmidt har sunget i flere forestillinger på Holmen, i Malmø og Den Fynske Opera.
Baryton Frederik Rollin Paevatalu går stadig på Operaakademiet, men har allerede haft flere roller på Malmø Opera, Den Kongelige Turnèscene og nogle husker ham måske fra Schaunard i La Bohème i Guidoperas opsætning på Opera Frederiksberg på Frederiksberg Slot.
Arrangør og pianist er Jakob Beck, der bl.a. er tilknyttet Holmen og er kunstnerisk leder af Polyhymnia på Hofteatret – samt tovholder på Operettebåden.
Pga. covid19-reglerne må kun vi kun bruge 80 af Skt. Thomas Kirkes 400 pladser. Derfor er tilmelding nødvendig. Koncerten er gratis, men det koster 10 pr. person i administrationsgebyr.
De overføres via mobilepay på 482728. Husk at skrive navn i kommentarfeltet.
Dørene åbnes kl 19 – husk mundbind.
Koncerten er støttet af Frederiksberg Kommune.